Pengegave til AKKC

0
Peter Rindebæk, formand for AKKC, takker Karin Salling for donationen. Bagersgt er det Ernst Trillingsgaard og direktør Nicolaj Holm.
Det var en meget glad, tidligere direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), Ernst Trillingsgaard, og den nuværende direktør Nicolaj Holm, der af næstformanden for Købmand Herman Sallings Fond, fru Karin Salling, modtog en stor og generøs donation i forbindelse med opstillingen af Prins Henriks skulptur i AKKC.

Skulpturen Abstrakt Torso står i foyeren til Aalborghallen, og er til stor glæde for både kultur, møde- og messegæster, som meget ofte er henne og kigge og ikke mindst røre ved den meterhøje skulptur, der er støbt i bronze.

– Vi har fulgt med i, at AKKC satser på originalkunst, som jo præger hele huset. Og med interesse har jeg kigget den store kunstbog, som AKKC også udgav i forbindelse med opstilling og indvielsen af skulpturen i november. Fonden har fokus på oplevelser og kultur, og her går de to linjer hånd i hånd, og det er med glæde, at jeg i dag som næstformand kan overrække fondens donation, sagde Karin Salling.

Købmand Herman Sallings Fond er den største af Salling Fondene og har de seneste år primært uddelt større beløb til kulturlivet. AKKC har tidligere modtaget en større milliondonation til nye røde teaterstole i Aalborghallen.

– Vi er meget beærede over donationen, og glæder os over, at Købmand Herman Sallings Fond på den måde aktivt viser sit engagement i Aalborg, sagde en storsmilende Ernst Trillingsgaard.

Nicolaj Holm glædede sig som ny direktør over, at Karin Salling, som så ofte de tidligere år, holder fast i traditionen med at komme til Aalborg og få sig nogle timer i fornøjeligt selskab med Cirkusrevyen. Først på scenen og derefter til æggekage og et glas vin bag scenen med hele holdet fra Cirkusrevyen.

Det var Peter Rindebæk, formand for AKKC, der modtog den store pengegave.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close