Nordea sender børn ud i naturen

0
Lille Vildmosecentret har blandt andet en naturlegeplads. ?Arkivfoto
Nordea-fonden åbnede 1. marts for en ny børnehavepulje øremærket til at hjælpe flere børnehaver ud af de vante rammer. I løbet af foråret har 883 børnehaver søgt puljen, og hele 616 børnehaver har fået op til 5.000 kroner i støtte til at tage på en selvvalgt udflugt. Heraf har 113 nordjyske børnehaver fået penge til at tage børnene med på tur.

Daginstitutionen Hyldehaven i Aalborg er en af de børnehaver, der har fået støtte til en netop gennemført tur til Lille Vildmosecentret.

– Vores børn har fået meget ud af turen. Selvfølgelig læringsmæssigt i forhold til naturoplevelsen, men det er også med til at styrke fællesskabet i vores gruppe. Op til selve turen var forældrene også involveret, og bagefter tegnede børnene nogle af de dyr, som de så undervejs, siger Lena Lyng fra Daginstitutionen Hyldehaven i Aalborg.

Efter massiv interesse fra børnehaver er den oprindelige pulje på 2,5 mio. kr. brugt. Men i stedet for at melde udsolgt udvider Nordea-fonden puljen med en million kroner, så endnu flere børnehaver kan komme på tur.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close