Krydstogt-affald skal ud i kloakken

0
Fra næste år vil krydstogtskibene kunne komme af med deres affald, når de ligger i Aalborg Havn. Arkivfoto: Martin Damgård
Når der kommer noget indenbords, så er det en naturlov, at der også skal lukkes noget ud udenbords.

Det gælder såmænd også for den armada af store krydstogtskibe, der i en lind strøm anløber Aalborg Havn igennem en hektisk krydstogtsæson.

For der bliver naturligvis produceret både stort og småt i affaldsmæssig henseende på et krydstogtskib, der huser flere tusinde mennesker om bord i form af både gæster og personale.

I fremtiden skal skibene aflevere deres toilet- og kloakvand i modtagestationer i de havne, som de anløber.

– Den service er Aalborg Havn ikke i stand til at yde krydstogtskibene i dag, og det retter vi så op på ved at etablere de nødvendige faciliteter på havnen, oplyser salgs- og marketingchef Ole Brøndum, Aalborg Havn.

Ole Brøndum fortæller, at det i praksis betyder, at skibene kan koble deres affaldstanke på et rørsystem, der er forbundet med byens kommunale kloaksystem, og på den måde kan de komme af med deres affald på en miljørigtig måde.

Anlægsudgifterne til rørsystemet forventes at beløbe sig til en million kroner og vil være klar til brug næste år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close