Havnen bag hvert tiende job i Aalborg

0
Mere end hvert tiende job i Aalborg Kommune kan relateres til Aalborg Havn. Arkivfoto
Aalborg Havn har en stor betydning for den regionale økonomi og beskæftigelse i Aalborg Kommune.

Flere end 12.000 personer i Aalborg Kommune er i arbejde enten i forbindelse med eller afledt af havnens aktiviteter.

Det svarer til 11,3 procent af kommunens borgere, viser en ny analyse, som er foretaget af Syddansk Universitet og Center for Regional- og Turismeforskning for Danske Havne – brancheorganisation for erhvervshavne.

Oplandsanalysen viser sammenhængen mellem de aktiviteter, som havnen i 2016 har haft over kaj, og indkomstdannelsen. Noget, havnens ledelse er glade for at have fået klarlagt i præcise tal.

– Med oplandsanalysen er det tydeligt, hvor mange arbejdspladser havnen skaber i kommunen, og hvilken værdi Aalborg Havn skaber i samfundet bredt set, siger borgmester og bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S, Thomas Kastrup-Larsen.

I 2014 var tallet 9.145 personer, der var i job på grund af Aalborg Havn.

Som det er i dag, medfører aktiviteterne på Aalborg Havn en værdiskabelse, der giver en lokal- og regionaløkonomisk værditilvækst på næsten 8 milliarder.

– Dermed er Aalborg Havn i høj grad med til at skabe velstand, også i bred forstand. Vi har et stort ansvar som regional vækstmotor nu og i fremtiden, og det ansvar tager vi naturligvis meget alvorligt, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close