Gud taler ud i Biffen

0
Gud taler ud i Biffen. Foto: Martin Dam Kristensen
På en højhellig søndag i september – ovenikøbet midt i kirketiden – kan du opleve filminstruktør Henrik Ruben Genz fortælle om arbejdet med sin kommende film “Gud taler ud”.

Det sker den 17. september kl. 10.30 i Biffen Nordkraft.

Den danske instruktør er blandt andet kendt for filmen “Frygtelig lykkelig”, der vandt hele 6 Bodilpriser.

Derudover har Henrik Ruben Genz instrueret en lang række andre spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm og tv-serier.

Premierefilmen “Gud taler ud” bygger på forfatter Jens Blendstrups selvbiografiske roman af samme navn, og har Søren Malling i hovedrollen som familiens almægtige far.

Instruktørbesøget er en del af et arrangement, hvor Biffen introducerer sine nye filmkredse, der minder om bibliotekernes læsekredse. Man mødes, ser en film sammen, og tager en mere fokuseret snak om filmen bagefter.

Ved introduktionen vil Biffen fortælle om de muligheder filmkredsene giver, og give en kort præsentation af nogle af de film, kredsene kan se i den kommende sæson – deriblandt filmen “Gud taler ud”.

Herefter vil Henrik Ruben Genz fortælle om arbejdet med filmen, og inspirere til gode film-snakke i kredsene.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close