Eventyr sættes i musik af Lilholt

0
Lars Lilholt har skåret en masse super dejlige julemelodier til den nye forestilling
Audition til juleforestillingen 22. april

Årets juleforestilling i Morskabs-Theatret får en musikalsk ramme sat af musiker og sangskriver Lars Lilholt.

Juleforestillingen “Ida og Rumpenisserne” er skrevet af Kirsten Relsted Iversen og bearbejdet af skuespiller og instruktør Martin Schwab.

Martin Schwab fortæller, at forestillingen bliver et rigtigt juleeventyr, en historie om det gode og det onde, som i eventyrene.

Men der skulle også sød musik til, og derfor foreslog Martin Schwab i vinter Lars Lilholt at skrive musik til forestillingen.

Og den var han helt med på og det er der nu kommet et spændende og uhyggeligt juleeventyr ud af med masser af god musik.

De to har tidligere arbejdet sammen omkring Skipper Clement Teaterforestilling hvor Lars Lilholt Skipper Clement Teaterforestillingen i 2015.

– Morskabs-Theatret er jo en slags rugekasse for unge talenter, fortæller formand Jan Lynge, og det er dejligt, at der hele tiden dukker nye unge op, som vil prøve kræfter med Teatret, og Morskabs-Theatret har den glæde, at rigtig mange skuespillere kommer igen, år efter år.

Morskabs-Theatret markerer med denne forestilling teatrets 20-års jubilæum, og “Ida og Rumpenisserne bliver teatrets 30. forestilling.

Teatret har i de tyve år spillet for over 125.000 publikummer.

Sidste års forestilling, “Peters Jul”, blev set af flere end 4.000 nordjyder.

Morskabs-Theatret har premiere på årets juleforestilling 11. november.

Men inden premieren skal holdet af aktører jo sættes og det sker allerede 22. april.

Her holdes der nemlig audition fra kl. 10 – 15 i Det lille Teater i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close