Aalborg Festivals får ny leder

0
Casper Hestbech (til højre) kommer fra en stilling som kulturafdelingsleder i Kulturhuset Trekanten. Her ses han ved et arrangement på Trekanten. Arkivfoto: Frederik Alken
Aalborg Festivals åbner 16. august for sin fjerde udgave. Allerede fra årsskiftet blev Aalborg Festivals en selvejende institution og nu har bestyrelsen pr. 1. august ansat Casper Hestbech som leder til at videreudvikle kulturinstitutionen. Aalborg Festivals har i øjeblikket midlertidigt sekretariat i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune, og nu glæder bestyrelsen sig til at få en dedikeret person i front:

– Vi er glade for, at vi har fået Casper Hestbech Jensen med på holdet. Visionerne er store med Aalborg Festivals. Vi er i gang med at løfte organisationen ud af Aalborg Kommunes hænder så den bedre kan udvikles, og her tror vi på, at Casper Hestbech med sin solide forankring i kulturen og gode erfaring indenfor fundraising er et virkeligt godt match, siger Lis Rom Andersen, bestyrelsesformand for Aalborg Festivals.

– Vi er gået efter en med erfaring fra kulturmiljøet og evnerne til at samarbejde og netværke med andre organisationer, herunder også erhvervslivet og det synes jeg bestemt vi har fundet, tilføjer Lis Rom Andersen.

Casper Hestbech kommer fra en stilling som kulturafdelingsleder i Kulturhuset Trekanten. Han er selv uddannet musiker og har i mange år høstet stor erfaring som kulturiværksætter. Han glæder sig til at starte i det nye job, der indtil videre er en projektstilling frem til udgangen af august 2018:

– Jeg er meget glad for at få den her mulighed. I øjeblikket sker der en enorm udvikling på kulturområdet i Aalborg, så derfor ser jeg også et stort potentiale i at være med til at udvikle Aalborg Festivals. Jeg tror der er et godt fundament at bygge på, fordi kulturlivet i Aalborg har gode erfaringer med at samarbejde på tværs af institutioner, forskellige kulturgenrer og samtidig give plads til både dygtige internationale aktører og vores eget vækstlag, siger Casper Hestbech.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close